En løsning på finanskrisen? Debatmøde d. 9. juni!
Skal finansmarkederne være med til at betale regningen efter finanskrisen? Kan EU begrænse risikabel spekulation ved at indføre en skat på finansielle transaktioner? Er en Robin Hood skat overhovedet realistisk?
Den økonomiske krise har ramt de fattige i både den vestlige verden og ulandene hårdt. En af årsagerne til krisen er den heftigt voksende mængde af finansielle transaktioner, der især udgøres af meget risikabel spekulati...v finanshandel.
660 milliarder kroner handles der for hver dag - alene i Danmark.
Et stort flertal i EU-Parlamentet har foreslået at EU indfører en skat på 0,05% på alle finansielle transaktioner - også kaldet en Robin Hood skat. Det vil have en regulerende effekt på finansmarkederne, fordi selv en meget lille skat vil begrænse de mest risikable handler. Ifølge førende økonomer, vil en sådan skat give op til flere tusind milliarder kroner i indtægt årligt. Robin Hood kampagnen mener at de penge burde bruges til u-landsbistand, bekæmpelse af klimaforandringer, og til velfærd.
Men hvad siger de danske politikere? Kan en Robin Hood skat forebygge kommende kriser? Kan den være med til at bekæmpe fattigdom og klimaforandringer i både ulandene og rige lande?
Hør den internationale finansekspert Sony Kapoor fortælle om
forslaget og forhandlingerne i EU. Vi får også et bud fra Finansrådet.
Derefter politikerpanel med Sofie Carsten Nielsen (R),
Nick Hækkerup (S) og Jesper Petersen (SF).
Deltagelse: 50 kr. eller 20 kr. for studerende - inkl. juice og snacks. Gratis for medlemmer af DEO, Ibis, MS action aid og Attac.
Tilmeld dig på www.deo.dk
Arrangeret i et samarbejde mellem DEO og Robin Hood Skat kampagnen.
Comments
Skriv en kommentar